Ét manus. Rundown, cue-lister, live og prompter følger med.(Til live-tv, events og alt det, der ikke må gå galt.)
Skriv manus ét sted. Live Manus bygger rundown, tider, cue-lister til hver afdeling, Q-cards og prompter ud fra det, og crewet følger showet live på telefon, iPad og laptop.
Fra første manusudkast til sidste credit
Live Manus følger den måde, et live-show bliver til på. Du retter ét sted, og resten er opdateret med det samme.
| Nr. | Punkt | Hvad sker der | Realtid |
|---|---|---|---|
| 1 | Skriv manus | Punkter med overskrift, position, kategori og note. Replikker til højre, cues og noter til venstre – som det printede manus, I kender. Har I et manus i PDF, kan det hentes ind. | 20:00:00 |
| 3 | Tiderne regner sig selv | Talt tid regnes ud fra replikkerne, bånd fra EVS-varighederne, og musik og acts taster du ind. Rundownet viser realtid for hvert punkt og showets sluttid. | 20:02:15 |
| 5 | Hver afdeling får sin liste | Kamera, lyd, EVS, grafik og gulv får hver deres cue-liste. Kamera-cues kan sidde på det præcise ord, hvor billedet skal skifte. | 20:04:30 |
| 7 | Kør showet live | Showur, over og under og det næste punkts cues. Programmet kan lytte med på værterne og skifte replik og punkt af sig selv, og crewet følger med på deres egne skærme. | 20:06:10 |
| 9 | Print og prompter | Manus, rundown, cue-lister og Q-cards til værterne direkte fra programmet. Værternes tekst går med ét klik til Prompter Live. | 20:09:40 |
Sådan ser det ud
Skærmbillederne er fra demoen. Den er et rigtigt show, du kan skrive i, flytte rundt på og køre live.

Manus: cues og noter til venstre, replikker til højre. Kameraet her skifter på ordet »Lene«, og nummeret står over ordet.
Bygget til den måde, live bliver lavet på
I manus
- Flere skriver samtidig. Felt for felt, så ingen overskriver hinanden.
- Cues er deres egne. De står ud for replikken, kan flyttes og overlever, hvis replikken slettes.
- Cues på et ord. Markér ordet, højreklik og vælg kameraet.
- Egne kategorier og cue-typer med farver, der går igen overalt.
- Fortryd, versioner og papirkurv. Programmet gemmer versioner af sig selv i 30 dage.
- Arbejder offline. Rettelser sendes, når forbindelsen er tilbage.
Til crewet
- Gratis visningslinks uden login, til hele showet eller én cue-liste.
- Følger med live på iPhone, iPad og laptop.
- Næste punkt med cues, så afdelingerne kan gøre klar.
- Cue-lister pr. afdeling med realtid, kameranumre og EVS-varigheder.
- Print og PDF af manus, rundown og cue-lister.
Når I er on air
- Showur og over/under for showet og for hvert punkt.
- Lyt med følger værterne replik for replik og kan skifte punkt automatisk.
- Q-cards pr. vært i A5, med eller uden medværtens replikker.
- Prompter Live med samme tekst som manus.
- Arkiv og skabeloner. Sidste års show er næste års første udkast.
Prompter Live
Teleprompter i browseren, på samme motor som Live Manus. Brug den sammen med manus, eller alene.
- Hent værternes tekst fra manus med ét klik, eller indsæt tekst, PDF eller Word.
- Operatørvindue og prompterskærm på samme computer, ført ud via HDMI til skærmen ved kameraet.
- Kører videre, selv om internettet forsvinder.
- Spejl, skrift, margin og læselinje. Styres med tastatur, clicker eller hjul.
- Hop direkte til et punkt med #16, og lad Lyt med følge oplæseren ord for ord.
Pris efter behov
Ingen produktioner er ens. Prisen afhænger af, hvor mange programmer I har kørende, hvor mange der skriver i manus, og hvor længe I skal bruge det. Skriv til os, så får I et tilbud, der passer til jeres produktion.
- Prompter Live er med, når I har Live Manus.
- Crewet følger gratis med via visningslinks, uanset hvor mange de er.
- Hjælp til at komme i gang. Vi sætter jeres konto op og viser jer programmet.
- Kun teleprompter? Prompter Live kan også bruges alene.
Lavet af folk, der afvikler shows
Live Manus er udviklet af Lundfilm, fordi vi selv manglede det. Ét manus, som hele produktionen kan stole på, fra den første prøve til sidste credit.
Bag det står Troels Lund, der har instrueret og produceret live-tv, turnéer og events i mere end 25 år. Programmet er bygget og testet på rigtige afviklinger, og det kører på vores egen server i Europa.
- Eurovision Song Contest2014, 2017 og 2018
- X Factor2010–2013, inkl. finalen i Parken
- Melodi Grand Prix2012–2020
- Sport-showetInstruktør 2010–2023
- Danmark har talent2016–2019
- TV PrisenÅrets liveevent, to gange
Skal jeres næste show køre på Live Manus?
Skriv, hvad I laver, og hvornår I går i luften. Så sætter vi jeres konto op og viser jer programmet.